| |

Bolivia er det 5. største land i Sydamerika med et areal på 1.098.581 km2 eller 24 gange større end Danmark, trods landets størrelse har det kun ca. 8,3 millioner indbyggere. Variationen i landskabet i dette enorme land er utrolig. Det strækker sig fra lavlandet hvor den tropiske jungle er dominerende, med et dyreliv og fauna der ikke findes magen til mange steder i verden til højlandet, hvor højsletten ”Altiplano” i 4 km højde er den diametrale modsætning i og med at der ikke lever mange andre dyr end lamaer og beplantningen er ekstrem sparsom. Det højeste punkt i Bolivia er Sajama-vulkanen, der står som en enlig majestat på ”Altiplano”, med sine 6530 meter er den en af de i alt 6 toppe som når over 6000 meter, hvor de to mest kendte Illimani og Huayna Potosí.
I 1825 fik Bolivia sin selvstændighed, da Simón Bolivar, som landet er opkaldt efter, underskrev uafhængighedserklæringen den 6. August i Sucre. Siden har Bolivia i sine 181 år med selvstændighed haft 194 forskellig regeringer. – Hvor den nylige valgte præsident Evo Morales vandt med 54% af stemmerne - hvilke er første gang, at en kandidat vinder med mere end 50%.
Bolivia havde indtil 1884 kyststrækning, som de tabte til Chile i en krig om selv samme område, der varede fra 1879-84. Bolivia mistede definitivt adgangen til havet igennem Paraguay-floden i 1935 efter 3 års kampe mod Paraguay – En krig der blev udkæmpet om olie med Standard Oli på Bolivias side og Shell på Paraguays side!
Af andre for omverden historiske begivenheder skal det nævnes, at Ernesto ”Che” Guevara blev henrettet den 9. oktober 1967 i det sydlige Bolivia. Den 6. november 1908 mødte Butch Cassidy og The Sundance Kid deres endelige i San Vicente, Bolivia.
Desuden henvises til www.imcc.dk/uland
|